Fra 15. august hæver Nordea, Nordens største bank, udlånsrenterne for bankens privat- og erhvervskunder med op til 0,5 procentpoint.
Det oplyser banken mandag eftermiddag i en pressemeddelelse.
- Årsagen til rentestigningen er øgede finansieringsomkostninger på de finansielle markeder samt øgede omkostninger til Indskydergarantifonden, hedder det i meddelelsen fra banken.
Beskeden fra Nordea kommer i kølvandet på, at flere andre banker herhjemme netop har bebudet rentestigninger.
Først kom Jyske Bank, så Sydbank - og efterfølgende fulgte Danske Bank trop 1. juli og satte udlånsrenterne op for privat- og erhvervskunder.
Både Nordea og Danske Bank strammer dog skruen en anelse mere end de to andre banker, der vælger at hæve udlånsrenterne med 0,25 procentpoint.
Hos Danske Bank vil de højere rentesatser komme til at gælde fra 1. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker