Nordea gør det billigere at have et realkreditlån
Nordea Kredit sænker gebyret for at få administreret realkreditlån. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Den såkaldte bidragssats er blevet sænket for nye realkreditlån, der bliver optaget hos Nordea Kredit.
Nordea Kredit, der er et realkreditinstitut ejet af Nordea, sænker den såkaldte bidragssats med 0,1 procentpoint på alle nye realkreditlån med og uden afdragsfrihed.
Det skriver realkreditinstituttet i en pressemeddelelse fredag morgen.
Bidragssatsen er et gebyr, som man løbende betaler for at få administreret sit lån. Beslutningen betyder, at man vil spare 1000 kroner årligt per lånte million.
Den nye sats gælder for alle nye kunder og for eksisterende kunder, der vælger at omlægge deres lån.
Ifølge Finans har manøvren ikke gjort Nordea Kredit til den billigste mulighed på markedet. Det er Totalkredit, der ejes af Nykredit, fortsat.
I nogle tilfælde vil Nordea dog være billigere end både Danske Bank og Jyske Bank, lyder det.
Ulrik Johannessen, der er bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark, siger i meddelelsen, at man med sænkningen ønsker at være den foretrukne bank på området.
- Når vi sænker bidragssatsen, gør vi det billigere for danskere på jagt efter deres første bolig.
- Og samtidigt gør vi det endnu mere attraktivt og fordelagtigt for vores eksisterende boligkunder at tage snakken med os om deres muligheder for at få mere ud af det økonomiske potentiale i boligen.
Han forklarer til Finans, at Nordea Kredit kommer til at henvende sig direkte til kunderne gennem forskellige kanaler for at gøre opmærksom på de nye satser.
Den nye bidragssats træder i kraft fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker