Nordea lukker sin bank i Rusland og fokuserer på Norden
Nordeas blå flag vil snart være fortid i Moskva. Banken vil afvikle sine aktiviteter i Rusland. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Ints Kalnins/Reuters
Den nordiske storbank vil afvikle sin banki Rusland, og koncentrere sig om sine nordiske kernekunder.
Nordea har besluttet at afvikle sin russiske bankvirksomhed, Nordea Bank Russia.
Det oplyser storbanken på sin hjemmeside.
- I tråd med Nordea-gruppens strategi er forretningsfokus på dets kernekunder fra den nordiske region. Derfor har Nordea besluttet at reducere sit netværk af internationale afdelinger, inklusive lukning af Nordea Bank Russia, skriver banken.
Der er ingen oplysninger om, hvilke andre af Nordeas afdelinger uden for de nordiske lande, som eventuelt skal afvikles.
Nordea er til stede i omkring 20 lande i form af filialer, datterselskaber og repræsentationskontorer.
I Danmark har banken omkring 1,6 millioner privatkunder. Banken servicerer også cirka 60.000 små og mellemstore virksomheder samt omkring 450 store virksomheder og institutioner.
Afskeden med Rusland kommer på et tidspunkt, hvor landets finansmarked er udfordret af følgevirkningerne af coronapandemien. Det giver en øget risiko for såkaldt dårlige lån. Det er lån, hvor private og virksomheder kan have svært ved at opfylde deres forpligtelser.
- Afviklingsprocessen vil have fokus på at sikre en smidig udflytning og afvikling af kundeporteføljen samt tage vare på personalet i processen, oplyser banken.
Ved indgangen til november havde Nordea Bank Russia aktiver på 36 milliarder rubler. Det svarer til lidt mindre end tre milliarder kroner.
Allerede i 2014 meddelte Nordea ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det sandsynligvis ville mindske sin eksponering mod Rusland over tid.
Det fremgår ikke af Nordeas meddelelse, hvornår det forventer at have afviklet banken i Rusland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde