En 32-årig bankmand i en Nordea-filial i Oslo er mistænkt for at have medvirket til en storstilet svindelsag, hvor en rig kunde fik tømt sin bankkonto, og pengene blev overført til Dubai, skriver norske VG.
Norsk politi mistænker ud over den Nordea-ansatte en 35-årig mand, som er efterlyst, og en endnu ukendt kvinde.
De to troppede op i Nordeafilialen omkring den 20. juli, og her blev de betjent af den 32-årige bankansatte.
Han hjalp ifølge norsk politi de to med at få adgang til den bugnende bankkonto ved hjælp af en falsk fuldmagt. Der stod 90 millioner norske kroner på kontoen - svarende til 84 millioner danske kroner.
Herefter havde de to, som nu er efterlyst, angiveligt held til at overføre 60 millioner norske kroner eller 56 millioner danske kroner til forskellige konti i Dubai.
Ifølge den 32-årige bankmands advokat er han uskyldig og blot udpeget som syndebuk af banken, som står over for et større tab i forbindelse med svindelsagen, siger han til den norske netavis.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker