Det er selskabet for Finansiel Stabilitet og ikke Nordea, der bestemmer, hvor meget Nordea kan få med i købet af Fionia Bank. Det siger Anders Jensen, landechef for Nordeas danske aktiviteter, ifølge Ritzaus finanstjeneste RB-Børsen.
- Vi har købt alt det, vi fik tilbudt - bortset fra fire sommerhuse, siger Anders Jensen samme dag, som købet af Fionia bliver offentliggjort.
Den udlægning bakker Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand for Finansiel Stabilitet, op. Det er selskabet for Finansiel Stabilitet, der har valgt de mange kunder fra, som ikke bliver købt med af Nordea.
Det har været fremme, at mange erhvervskunder ikke kommer med over i Nordea. Om fravalget siger Henning Kruse Petersen:
- Det har vi gjort ud fra parametre som kvalitet, kompleksitet og overskuelighed af engagementerne.
Alle privatkunder er fulgt med over i Nordea efter handlen, der i alt vil koste 900 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker