Nordeachefer får kæmpebonusser
Cheferne i investeringsvirksomheden Capital Markets, som hører under Nordea, fik i 2009 op mod fem millioner svenske kroner - cirka fire millioner danske kroner - i bonus. Det skriver den svenske avis Sydsvenskan.
Sammenlagt med løn og pensioner betyder det en samlet udbetaling på godt og vel otte millioner danske kroner per leder i gennemsnit, skriver avisen.
Nordea udbetalte sidste år i alt 2,9 milliarder svenske kroner i forskellige bonusser til de ansatte. Det er blevet kritiseret af den svenske regering, som er storaktionær i Nordea. Den svenske økonomiminister Mats Odell krævede i den forbindelse et stop for bonusudbetalingerne.
Nordeas koncernchef, Christian Clausen, og bestyrelsesformand Hans Dahlborg har forsvaret bonusordningerne med, at de kun udgør 10 procent af den samlede lønsum i koncernen.
/ritzau/TT
Lederne i Nordeas investeringsvirksomhed Capital Markets har fået bonusser på op mod fire millioner kroner i 2009, trods kritik fra Sverige, som er storaktionær
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned