Norden-direktør tror på overskud efter hårdt år
Rederiet Nordens skibe kunne ikke sejle overskud hjem sidste år. Måske lykkes det i år, men fragtraterne er fortsat lave. Foto: Polfoto/Jon Norddahl
Polfoto/Jon Norddahl
Rederiet Norden leverede røde tal i 2016, men tror på overskud i indeværende år. Pilen peger opad.
2016 var et skidt år for rederierne, der led under lave fragtrater og overkapacitet af skibe.
Således også for rederiet Norden, der kom ud af året med et justeret resultat på -34,6 millioner dollar.
Administrerende direktør Jan Rindbo tror dog på, at skuden kan vendes i år, så man veksler de røde tal med sorte.
- Vi har igennem en lang række tiltag i løbet af 2016 skabt forudsætningen for, at vi kan have overskud i 2017, siger han til Ritzau Finans onsdag efter fremlæggelsen af årsregnskabet.
Han peger blandt andet på, at man har nedbragt omkostningerne på flådedriften med 15 millioner dollar.
Og så peger han på, at udviklingen i kapaciteten på verdensmarkedet for tørlast går den rigtige vej.
- Hvis vi kigger forbi 2017 og ind i 2018, kan vi se, at der næsten ikke bliver bygget flere nye skibe.
- Det skaber en bedre forudsætning for at få balance mellem udbud og efterspørgsel, siger han.
Til gengæld trækker tankskibsudbuddet den anden vej, og det afspejles også i selskabets forventningsspænd for 2017.
Det ligger i niveauet mellem et justeret resultat på minus 20 millioner dollar og et plus på 40 millioner dollar.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker