Nordirland er skarnsknægten i Danske Banks regnskab
Mens der er fremgang og skulderklap hos Danske Bank over næsten hele linjen, går det tilbage i Nordirland.
Danske Banks regnskab for første halvår byder på et resultat i en tocifret milliardstørrelse og en opjustering af forventningerne til hele året. Men helt bagerst i klassen sidder Nordirland, hvor resultaterne er gået den anden vej.
Både indtægterne fra renter, gebyrer og handel med værdipapirer er på retræte.
- Resultatet før skat faldt med en femtedel. Det var resultatet af lavere indtægter og dårligere indhentning af dårlige lån, skriver Danske Bank.
De samlede indtægter i Nordirland faldt med 100 millioner kroner, og resultatet før skat dykkede med 20 procent til 487 millioner kroner i halvåret.
- De samlede indtægter faldt, hvilket reflekterer den fortsatte usikkerhed omkring brexit-afstemningen og valget i Storbritannien.
- Disse faktorer har resulteret i fortsat lave renter og et svagt pund, skriver Danske Bank.
Lave renter og et svagt pund til trods, så var der et positivt moment i regnskabet. Danske Bank kunne tilbageføre 130 millioner kroner fra kontoen, hvor hensættelser til udlån, der er tvivlsomme, er placeret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned