En blød blå røg sænker sig over pejsestuen. Trods rygeforbud mange steder er der stadig gang i salget af både cigarer og pibetobak. Og nu forener Scandinavian Tobacco Group (STG) og Swedish Match (SM) kræfterne og samler produktionen af cigarer og pibetobak under en hat.
De to selskaber har underskrevet en hensigtserklæring, hvoraf det fremgår, at en fusion er målet. STG kommer til at eje 51 procent af det nye selskab - SM resten.
Samlet ligger den årlige omsætning for den nye koncern på omkring 5,2 milliarder kroner - og der sælger mere end 2,5 milliarder cigarer og 1650 tons pibetobak om året. Fusionen danner en af de største cigarvirksomheder i verden og som markedsleder inden for pibetobak.
STG's administrerende direktør, Anders Colding Friis, siger, at intentionen er at skabe yderligere værdi gennem en fælles virksomhed inden for cigarer og røgtobak.
- De to virksomheder supplerer hinanden godt, og en kombination af dem vil skabe synergier og resultere i en samlet set stærkere virksomhed, siger han.
Anders Colding Friis vil fortsat være topchefen i den nye røgkoncern.
Transaktionen er betinget af parternes gennemførelse af due diligence (omfattende gennemgang). Aftalen forventes underskrevet i løbet af første halvår 2010 med gennemførelse så hurtigt som muligt derefter.
Den nye koncern vil have cigarer som Café Crème, Henri Wintermans, Colts, Mercator, Macanudo, Partagas, Punch og La Paz på hylden. De væsentligste pibetobaksmærker vil være Erinmore, Clan, W.Ø. Larsen, Borkum Riff og Half&Half.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde