Nordiske konkurrenter haler ind på lufthavnen i Kastrup
Ingen lufthavn i Norden sender flere flyrejsende ud og hjem end den i Kastrup. Men de nordiske konkurrenter nærmer sig. Foto: /ritzau/Lehmann Martin
/ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Ombygning og id-kontrol trækker antal af flypassagerer i Oslo og Stockholm op nær København.
Københavns Lufthavn, Kastrup, er stadig Nordens mest benyttede lufthavn, men lufthavnene Gardermoen i Oslo og Arlanda i Stockholm nærmer sig.
Det skriver den svenske avis Sydsvenskan, som har deltaget i en afdækning af de nordiske lufthavne.
Omkring 14 millioner rejsende fløj gennem Københavns Lufthavn i Kastrup. Det udgør en lille stigning på et par procent sammenlignet med sidste år.
Modsat vokser passagertallet i Gardermoen og Arlanda med omkring ni procent. Omkring 13 millioner flyrejser er taget til eller fra de to lufthavne.
Sydsvenskan selv angiver to grunde til, at den danske lufthavn ikke vokser lige så hurtigt som sine nordiske kolleger.
Dels har sydsvenske flyrejsende ifølge avisen i nogen grad svigtet Kastrup på grund af id-kontrol, grænsekontrol og lange ventetider på tog fra Sverige. Dels gennemgår lufthavnen en større ombygning, skriver avisen.
Generelt vokser antallet af rejsende på tværs af stort set alle lufthavnene med få undtagelser.
Som den tiende mest benyttede nordiske lufthavn er antallet af rejsende gennem Billund Lufthavn steget med ni procent. Omkring 510.000 rejsende tog den jyske lufthavn i årets første seks måneder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned