Nordjysk konkurs koster rejsekunder 2,2 millioner kroner
Sidste år gik rejseselskabet Hansen Rejser konkurs. Det afstedkom et krav fra 245 kunder på 2,2 millioner kroner mod selskabet. Men kassen er tom, konkluderer kurator. Foto: Free/Colourbox.com
Free/Colourbox.com
Ejer trak penge ud af konkursramte Hansen Rejser, dermed er der ingen penge tilbage til at indfri kundekrav.
Der er ikke noget at komme efter for hundredvis af kunder hos det konkursramte rejseselskab Hansen Rejser.
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie finans.dk.
Selskabet gik konkurs i juli sidste år. Efterfølgende anmeldte 245 kunder krav mod konkursboet for sammenlagt 2,2 millioner kroner.
Beløbet dækker over rejser, som kunderne havde forudbetalt til det nordjyske rejseselskab.
Men alle pengene er tabt. Pengene i konkursboet rækker kun til selve behandlingen af konkursen, lyder det.
Sagen vakte opsigt, fordi selskabets ejer allerede en uge inden konkursen ifølge kurator var klar over, at selskabet ikke var levedygtigt.
Alligevel hævede ejeren knap 400.000 kroner fra selskabets konto.
Hovedparten af pengene blev brugt på at betale udeståender tilbage til nogle af selskabets kreditorer.
Desuden blev 70.000 kroner overført til ejeren selv som afdrag på et lån, han tidligere havde ydet selskabet.
De penge burde ejeren havde holdt sig fra, vurderer kurator Jens Pontoppidan ifølge finans.dk.
Ejeren har efterfølgende indvilget i at tilbagebetale 75.000 kroner til konkursboet.
Kurator oplyser til finans.dk, at han ikke er stødt på forhold, der giver anledning til at blande politiet ind i sagen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde