Nordjyske Medier ender igen med underskud
Mediekoncernen Nordjyske Medier har hovedsæde i Aalborg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mediekoncernen Nordjyske Medier kommer ud af 2019 med et underskud på 15,8 millioner kroner efter skat.
Nordjyske Medier ender med et underskud for 2019 på 15,8 millioner kroner efter skat. I 2018 lå underskuddet efter skat på 30,1 millioner kroner.
Det oplyser mediekoncernen i en pressemeddelelse fredag, efter at den har præsenteret årsregnskabet for sidste år.
Nordjyske Medier står blandt andet bag Nordjyske Stiftstidende og 21 lokale aviser i Nordjylland.
Printavisen har fortsat faldende omsætning, som også har været tilfældet de seneste år.
Nordjyske Medier er derfor ved at omlægge til at blive mere digitale, ligesom flere penge skal komme ind gennem digital annoncering, lyder det.
Den digitale omsætning opvejer dog fortsat ikke omsætningsfaldet på print, oplyser koncernen.
I 2019 faldt omsætningen i Nordjyske Medier med otte procent til 756 millioner kroner.
- Nordjyske Mediers strategiske ambition er blandt andet at nå ud til nye målgrupper, som er kendetegnet ved en mere digital brugsadfærd.
- Derfor er der i 2019 investeret i at udvikle organisationen yderligere for at sikre relevante produktudbud til de nye målgrupper - men også til nuværende kunder, siger administrerende direktør Morten Vinther Jensen i pressemeddelelsen.
Investeringerne vil også fortsætte i løbet af 2020, fremgår det.
Koncernen bemærker, at coronavirussets indtog i landet kan påvirke resultatet for 2020.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde