Norwegian åbner rute til London efter Ryanairs Billund-farvel
Norwegian-fly kommer fremover til at fragte jyder fra Billund til Londons Gatwick-lufthavn og retur igen. (Arkivfoto). Foto: Lefteris Karagiannopoulos/Reuters
Norwegian flyver fremover mellem Billund og London-lufthavnen Gatwick. Også flere afgange til Spanien.
Ryanair efterlod et hul i både flyveplan og udbuddet af rejser i Billund, da selskabet tidligere på året meddelte, at man fra og med 1. april lukker sin base og ikke længere flyver fra den sydjyske lufthavn.
Men andre er klar til at tage over, hvor Ryanair slap. Det gælder blandt andet Norwegian, der nu åbner en helårsrute til Londons Gatwick-lufthavn.
- Med Ryanairs exit ser vi nu en unik mulighed for at styrke vores tilstedeværelse i Billund Lufthavn og Vestdanmark.
- Den nye rute til London Gatwick er første skridt, og så kigger vi løbende på muligheden for at udvide vores tilbud fra Billund yderligere, siger Sara Neergaard, der er chef for kommunikation og public affairs hos Norwegian.
Foruden ruten til London, der i sommerperioden byder på seks ugentlige afgange, vil Norwegian også indsætte flere fly mellem Billund og spanske de spanske feriedestinationer Alicante og Malaga.
I Billund Lufthavn er administrerende direktør Jan Hessellund glad for, at der er andre selskaber, der byder sig til.
- Det betyder rigtigt meget, at Norwegian nu styrker sin tilstedeværelse markant hos os -- ikke blot for vestdanskerne, men også for de mange udenlandske rejsende, der kommer den anden vej, siger han.
Det spanske flyselskab Vueling har tidligere fortalt, at man åbner en rute fra Billund til Barcelona i kølvandet på Ryanairs baselukning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker