Norwegian åbner rute til Paris fra Aalborg

Lavprisselskabet Norwegian vil fra oktober flyve direkte mellem Aalborg og Paris. Billetprisen starter på 199 kroner - og selskabet venter mange nordjyske kunder.

Norwegian vil flyve fra Aalborg til Paris to gange om uge. Og i Aalborg Lufthavn er man også glade for den nye rute. Lufthavnsdirektør Søren Svendsen siger, at Norwegians satsning i lufthavnen er en af grundene til, at man oplever stigning i antallet af passagerer.

Hver måned flyver over en millioner passagerer med Norwegian. Fra Danmark har Norwegian 30 direkte forbindelser til europæiske destinationer, herunder fra Aalborg til København, London, Malaga og Gran Canaria.

/ritzau/

Norwegian opruster fra Aalborg Lufthavn. Selskabet begynder i oktober at flyve til Paris to gange om ugen.

Offentliggjort Sidst opdateret