Norwegian aflyser alle fly til Israel til og med søndag
Norwegian har indtil videre indstillet flyvninger til Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv. Foto: Ints Kalnins/Reuters
En lang række selskaber- senest Norwegian - har enten aflyst eller reduceret flyvinger til Tel Aviv.
Den anspændte situation i Israel har fået flere luftfartsselskaber til enten helt at stoppe med at flyve til Tel Aviv eller drosle kraftigt ned på antallet af flyvninger.
Set med danske briller er det nok mest interessant, at Norwegian - efter oprindeligt at have besluttet sig for at fortsætte driften på ruten mellem København og Tel Aviv - nu alligevel har besluttet sig for at aflyse alle fly indtil videre.
- På grund af situationen i Israel har Norwegian besluttet at aflyse alle fly fra København og Stockholm til Tel Aviv i denne uge, altså til og med 15. oktober, hedder det i en pressemeddelelse, der blev sendt ud mandag.
Men også andre europæiske og amerikanske luftfartsselskaber har indstillet flyvningerne, selv om luftrummet fortsat er åbent.
Det gælder blandt andet Air France og Lufthansa samt United og American Airlines.
Rusland er gået skridtet længere og har helt forbudt russiske fly at bevæge sig ind i israelsk luftrum, når det er mørkt.
I alt er omkring halvdelen af ankomsterne og afgangene fra Ben Gurion-lufthavnen aflyst tirsdag.
Det israelske luftfartsselskab El Al går dog mod strømmen.
Af hensyn til de mange ekstraordinært indkaldte soldater af reserven, der befinder sig rundt om i verden, har selskabet sat ekstra fly ind for at sikre, at de kan komme frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker