Norwegian forudser færre passagerer til vinter
Norwegian havde 1,9 millioner passagerer i oktober og en belægningsgrad på 86 procent.
Luftfartsselskabet Norwegian har for tiden nok at lave og masser af passagerer.
Men selskabets ledelse forudser, at de gode tider ikke varer ved, jo længere vi når ind i vintersæsonen.
I forbindelse med selskabets månedlige opgørelse af passagertallene konstaterer koncernchef Geir Karlsen, at selskabet nok får mindre at lave de kommende måneder.
- Vi kan se, at efterspørgslen på grund af den generelle prisvækst vil blive lavere i den vintersæson, vi står foran.
- Takket været et godt samarbejde med kolleger og fagforeninger samt fleksible leasingaftaler på vores fly, er vi godt positioneret til at håndtere den roligere periode, siger han.
Norwegian havde knap 1,9 millioner passagerer i oktober, hvilket er en stigning på 57 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor coronarestriktioner prægede flytrafikken.
Belægningsgraden - altså andelen af solgte flysæder ud af den samlede kapacitet - endte på 85,8 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde