Norwegian lukker baser og ruter i Europa og USA
Norwegian er vokset markant de seneste år, men økonomien er presset. (Arkiv) Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Norwegian skærer forretningen til. Det betyder lukninger af baser og ruter rundt i verden.
Det norske flyselskab Norwegian lukker en række ruter i Europa samt flyvninger til USA og Mellemøsten.
Desuden dropper selskabet at have baser flere steder i Europa. Det oplyser Norwegian i en pressemeddelelse.
Lukningerne sker som led i en stor spareplan, der blev offentliggjort i slutningen af december.
- Virksomheden er nået til et punkt, hvor den er nødt til at lave nødvendige justeringer til sin portefølje af ruter for at forbedre bæredygtigheden og de finansielle resultater i det her meget konkurrenceprægede marked, siger kommerciel direktør Helga Bollmann Leknes i en meddelelse.
Norwegian oplyser i meddelelsen ikke, hvilke konkrete ruter der bliver lukket.
Flyselskabet har ikke ønsket at kommentere det yderligere.
Lukningen af baser er på Gran Canaria, Tenerife, Mallorca samt de to amerikanske baser i New York og Providence.
Derudover vil selskabet ikke længe have baser for langdistancefly i Amsterdam, Bangkok og Fort Lauderdale i USA.
Det norske lavprisselskab håber at minimere antallet af fyringer. Der er ikke sat tal på, hvor mange der forventes at blive berørt af ændringerne.
Norwegian er de seneste år vokset markant med mange nye ruter og stor fremgang i antallet af rejsende.
Men vokseværket er sket via lånte penge. Gælden er det seneste år steget markant.
Ved udgangen af september lød Norwegians gæld på 30,1 milliarder norske kroner. Et år tidligere var gælden 18,3 milliarder.
Juleaften varslede selskabet, at der skal spares to milliarder norske kroner det næste år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned