Norwegian rundede igen to millioner passagerer i oktober
Norwegian flyver i Danmark blandt andet fra Aalborg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rejselysten var stor i oktober, og det gav Norwegian en passagervækst på 10 procent.
Oktober gav passagervækst for luftfartsselskabet Norwegian, der fragtede næsten 2,1 million passagerer i månedens løb.
Det svarer til en vækst på 10 procent sammenlignet med samme måned sidste år og ligger på linje med trafiktallene for september, hvor det også lykkedes at passere to millioner-mærket.
Det lykkedes for selskabet at sælge 86,1 procent af de udbudte billetter, og 85 procent af afgangene fløj inden for 15 minutter den planlagte afgangstid.
- Vi er meget tilfreds med trafiktallene for oktober. Mange nordiske rejsende benyttede efterårsferien til at forlænge sommersæsonen med ture til vores mange populære strand- og storbyrejsemål, siger koncernchef Geir Karlsen.
De kommende måneder bliver formentlig noget mere afdæmpede i og med, at Norwegian drosler ned for antallet af afgange.
Geir Karlsen hævder dog, at billetsalget for perioden omkring jul og nytår er "solidt".
Norwegian flyver i Danmark fra København, Aalborg og Billund.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker