Norwegian vil igen flyve i Danmark efter måneders fravær
Coronakrisen har været en hård omgang for det norske flyselskab, der har balanceret på randen af en konkurs. I maj faldt en redningsplan på plads. (Arkivfoto) Foto: Ints Kalnins/Reuters
Ints Kalnins/Reuters
Efter tre måneder uden flyvninger vil Norwegian genoptage flyvning på ruten mellem Aalborg og København.
Norwegian er tilbage i Danmark efter flere måneders fravær under coronakrisen.
Det norske flyselskab genoptager 1. juli sin rute mellem Aalborg og København. Det oplyser Norwegian i en pressemeddelelse.
- Vi er glade for igen at kunne byde vores kunder velkommen om bord på vores rute mellem Aalborg og København. Vi fået rigtigt mange henvendelser fra kunder, der ville høre, hvornår vi kom tilbage, siger Magnus Maursund, vicedirektør i Norwegian, i en pressemeddelelse.
Norwegian har indført en række tiltag for at undgå smitte med coronavirus. Det gælder blandt andet krav om, at alle passagerer over seks år skal bære mundbind om bord på flyene, hvilket også er et krav i de danske lufthavne.
Under coronakrisen har Norwegian kun fløjet på enkelte indenrigsruter i Norge, men om to uger bliver der altså åbnet en indenrigsrute i Danmark.
Coronakrisen har været en hård omgang for det norske flyselskab, der har balanceret på randen af en konkurs.
I maj lykkedes det selskabet at lave en aftale med kreditorerne og aktionærerne, som skar omkring ni milliarder kroner af selskabets gæld og sikrede adgang til en milliardstor hjælpepakke fra den norske regering.
Redningsplanen forventes at kunne holde Norwegian flyvende ind i 2021.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker