Novo blev årets største taber i aktiernes top-20
Novo Nordisk-aktien har været et dyrt bekendtskab for aktionærerne i 2016. Foto: Free/Novo Nordisk
Free/Novo Nordisk
Novo Nordisk-aktierne er raslet nedad i år, specielt i andet halvår. Investeringsøkonom tror på oprejsning.
Novo Nordisk er det suverænt mest værdifulde selskab på den københavnske fondsbørs, Nasdaq Copenhagen.
Og det endda på bagkant af et 2016, der ikke har været specielt godt med investorøjne.
Novo-aktien er således blevet næsten 37 procent mindre værd siden årsskiftet, og det er bundrekord for C20-aktierne i 2016.
Det skyldes ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, at man i august afleverede et skuffende regnskab og dæmpede forventningerne til den fremtidige vækst.
- Investorerne har i en årrække været forvænt med at se vækstrater på mellem 15 og 20 procent fra Novos side.
- Når selskabet så pludselig ikke længere kan indfri de forventninger, så skal det give et dyk i aktiekursen, siger Per Hansen.
Novo Nordisk er også blevet ramt af den politiske debat om de høje medicinpriser i USA, og det har givetvis også betydet noget for investorernes tro på aktien.
Per Hansen har dog en forventning om, at pilen igen vil pege opad for medicinalgiganten i det nye år.
- I biotek-sektoren er det sådan, at den, der har de bedste medicinske data altid vinder. Og det har Novo, uanset om priserne så måtte være under pres.
- Jeg tror også på, at debatten om listepriserne i USA bliver mere nuanceret. Der er jo trods alt også nogle indkøbsforeninger, som er en del af problemet eller løsningen, om man vil, siger Per Hansen.
Novo Nordisk indledte året med en aktiekurs lige i underkanten af 400. Ved middagstid onsdag lå aktien i kurs 254.
Blandt årets øvrige tabere i C20-indekset finder man et andet medlem af Novo-familien, Novozymes.
Enzymproducenten har heller ikke kunnet leve op til investorernes vækstforventninger, og derfor handles den 26 procent lavere end ved årets begyndelse.
Endelig har også Coloplast betalt prisen for at have skuffet investorerne med et kursfald hen over året på 14 procent.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet