Novo kæmper for at følge med efterspørgslen
Novo Nordisk kæmper på livet løs for at kunne følge med efterspørgslen, blandt andet ved at bygge nye fabrikker eller udvide de eksisterende, som her i Hillerød. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Novo Nordisk gør alt, hvad selskabet kan, for at kunne levere fedme- og diabetesbehandling til hele verden.
Selv om Novo Nordisk slog sine egne salgs- og overskudsrekorder suverænt sidste år, så kunne medicinalselskabet faktisk have solgt endnu mere, hvis kapaciteten havde tilladt det.
Det fremgår af regnskabet, hvor Novo fortæller om sine problemer med at følge med efterspørgslen i 2023.
- Salgsvæksten har resulteret i periodiske forsyningsbegrænsninger og relaterede mangelnotifikationer på tværs af geografier, hedder det i årsrapporten i omtalen af salget af diabetesmidlet Ozempic.
Det baserer sig på stoffet semaglutid, som også er hovedingrediensen i fedmemidlet Wegovy, og derfor har Novo Nordisk skullet balancere sin produktion af de to storsællerter.
Det skete blandt andet ved at begrænse antallet af startdoser til nye behandlinger i USA.
Noget tyder dog på, at kapaciteten er på vej opad. Novo Nordisk fortæller i regnskabet, at man i januar er begyndt at øge udbuddet af fedmemidlet Wegovy i USA.
Samtidig investerer selskabet kraftigt i nye produktionsfaciliteter. Hele 45 milliarder kroner er der afsat på den post i år.
Det er næsten en firedobling af investeringerne i 2022 og knap det dobbelte af, hvad der blev brugt i 2023.
Pengene går blandt andet til at udvide fabrikkerne i Hillerød og Kalundborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned