Novo-konkurrent ramt af markant salgsnedgang i USA
Sanofi-koncernens omsætning af diabetespræparatet Lantus faldt i andet kvartal. Foto: /ritzau/AP/Jacques Brinon
/ritzau/AP/Jacques Brinon
Medicinalvirksomheden Sanofi forventer en betydelig nedgang i salget af diabetespræparatet Lantus i USA i år.
Hvis man skal sælge medicin i USA, er det vigtigt at være inde i varmen hos de amerikanske sygekasser.
Det kan ses i det kvartalsregnskab, som Novo Nordisks franske konkurrent Sanofi har fremlagt mandag morgen.
Det viser, at det amerikanske salg af diabetesmedicinen Lantus i kvartalet faldt med 23 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Selskabet forventer selv, at faldet vil være vedvarende - og endda vil tage til.
- I anden halvdel af 2017 venter Sanofi, at nedgangen i det amerikanske diabetessalg vil accelerere sammenlignet med første halvår.
- Dette reflekterer den gradvise indvirkning af udelukkelsen fra tilskudslister hos CVS og United Health, såvel som høje sammenligningstal i sidste års fjerde kvartal, skriver Sanofi i regnskabet.
Lantus tilhører en ældre generation af diabetespræparater. Og Sanofis aktionærer kan glæde sig over, at arvtagerne til gengæld præsterer som ventet.
Salget af nye insulinpræparater steg således med 46 procent. Det udgjorde i andet kvartal dog kun 210 millioner euro af de 1647 millioner euro, som selskabets diabetesmedicin indbragte.
Novo Nordisk fremlægger regnskab for årets seks første måneder onsdag 9. august.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde