Noget tyder på, at Novo Nordisk har svært ved at leve op til sine høje etiske standarder i udviklingen og markedsføringen af firmates lægemidler.
Videnskab.dk skriver således, at Novo for nylig fået en skideballe af den britiske lægemiddelindustris egen brancheorganisation The Prescription Medicines Code of Practice Authority (PMCPA).
Medicinalkoncernen bliver revset for at have brudt flere af organisationens regler under markedsføringen af Victoza, Novos lægemiddel mod diabetes.
- Vi er ekstremt bekymrede over Novo Nordisk opførsel. De har flere gange givet urigtige oplysninger og virksomheden har ikke erkendt sine fejltagelser, står der i reprimanden fra PMCPA.
Novo kritiseres blandt andet for at have tilbageholdt oplysninger om produktets bivirkninger og at have givet lægerne et indtryk af, at medikamentet var blåstemplet af myndighederne, selv om det ikke var tilfældet.
Lægemiddelstyrelsens jurist Morten Dahl Nielsen holder øje med, at medicinalindustrien overholder reklamelovgivningen i Danmark.
Han har set brancheorganisationens kritik og kan på den baggrund bekræfte, at virksomheden har fået en opsang.
- Uden at kende sagen i detaljer, så kan jeg overordnet sige, at reprimanden ser ret alvorlig ud.
- En lægemiddelvirksomhed må ikke reklamere for et lægemiddel, før det er blevet godkendt, for det handler i sidste ende om patientens sikkerhed, siger jurist Morten Dahl Nielsen til videnskab.dk.
Direktøren for Novos britiske afdeling, Viggo Birch, beklager de mange regelbrud, men understreger, at der ikke er tale om deciderede ulovligheder.
- Vi har forbrudt os mod lægemiddelindustriens brancheorganisations etiske regler. Det er ikke bevidste fejltrin, vi har fortaget os, vi ved udmærket godt, at vi ikke skal lave fej, siger han til videnskab.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde