Medicinalgiganten Novo Nordisk investerer omkring en milliard kroner i en ny fabrik i Kalundborg.
Novo Nordisk forventer, at fabrikken, som blandt andet skal producere blødermedicin og væksthormon, skaber 120-150 nye arbejdspladser over de næste tre år.
Direktør Per Valstorp siger, at Novo har brug for at udvide produktionskapaciteten, for at kunne dække den fremtidige efterspørgsel efter selskabets nuværende produkter.
- Men også fordi vi har en række nye lægemidler til bløderbehandling under udvikling, som vi skal være klar til at producere, siger han.
Mens masser af andre virksomheder flytter produktionen til udlandet, understreger Per Valstorp, at der aldrig har været tvivl om, at fabrikken skulle ligge i Danmark.
- Vi har i forvejen tilsvarende anlæg i Gentofte og har opbygget stor ekspertise i produktion af disse produkter i Danmark, siger han.
Planerne om den nye fabrik har været undervejs siden juni sidste år og blev endeligt godkendt i sidste uge. Første spadestik til den nye fabrik bliver taget den 22. august.
Pakkeanlæggene ventes at blive taget i brug i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned