Novo Nordisk trimmer direktion og siger farvel til direktør
Koncerndirektør Lise Kingo forlader Novo Nordisk efter 12 år på chefgangen.
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk skærer en koncerndirektør fra direktionen og reducerer antallet fra syv til seks, oplyser selskabet i en meddelelse til Fondsbørsen.
Med omgående virkning har koncerndirektør Lise Kingo således valgt at forlade Novo Nordisk, skriver selskabet i meddelelsen.
- Jeg har nydt at være en del af Novo Nordisk gennem hele min karriere, ikke mindst min tid som medlem af koncerndirektionen. Det har været en fantastisk rejse, og jeg ønsker virksomheden og mine kolleger alt det bedste i deres videre færd.
- Dette er begyndelsen til et nyt kapitel, hvor jeg vil bruge min erfaring og viden i virksomhedsbestyrelser og organisationer internationalt, siger Lise Kingo i en skriftlig kommentar.
Administrerende direktør Lars Rebien Sørensen roser Kingo for "hendes lederskab i udviklingen af virksomhedens strategi indenfor bæredygtig udvikling, corporate branding og public affairs, som har været stærkt medvirkende til, at Novo Nordisk i dag nyder anseelse som en velrespekteret global virksomhed".
I 2002 blev Lise Kingo den første kvindelige koncerndirektør i Novo Nordisk. De tilbageværende seks koncerndirektører i medicinalvirksomheden er alle mænd.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde