Medicinalselskabet Novo Nordisk går nu sammen med Københavns Universitet om et nyt forskningscenter, der skal sikre nye, unge forskere med viden om dyreforsøg.
Novo Nordisk bidrager med 45 millioner kroner til det nye center, Novo Nordisk-LIFE In Vivo Pharmacology Centre.
Det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, LIFE, bidrager med 23 millioner kroner. Aftalen mellem de to parter løber frem til udgangen af 2018.
De økonomiske midler gør det muligt at oprette et professorat samt uddanne omkring 24 unge forskere på et højt internationalt niveau.
- Et vigtigt formål er at kvalificere unge forskere til at kunne planlægge og udføre videnskabeligt udbytterige dyreforsøg på en etisk ansvarlig måde, siger Per Holten-Andersen, dekan på LIFE-fakultetet.
Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk, forklarer, at dyreforsøg er et lovpligtigt og uundværligt led i udvikling af nye lægemidler. De giver forskerne vigtig information om virkninger og bivirkninger ved medicin.
- Vi er nødt til at løse problemet med forskermangel på dette felt, hvis vi fortsat skal kunne drive lægemiddelforskning i Danmark, siger Mads Krogsgaard Thomsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde