Novos salg af insulin giver bonus på bundlinjen
Verdens befolkning har fortsat brug for insulinmedicin. Og Novo Nordisk tjener fortsat på midler mod diabetes.
Diabetes er en global sygdom, og den danske medicinalgigant Novo Nordisk regner med, at 2015 også betyder mere salg af medicin til verdens diabetere i kampen mod sygdommen.
Koncernens foreløbige forventninger til næste år viser en fortsat høj etcifret vækst i salget, og det ligger helt i tråd med udviklingen i de ni første måneder af 2014, hvor omsætning steg med fire procent og endte på 64,2 milliarder kroner. Det fremgår af koncernens regnskab.
Det er især salget af det langtidsvirkende insulin Levemir samt diabetesmidlet Victoza, der har været med til at give salget et ekstra nøk op, oplyser koncernen i regnskabet for årets første ni måneder. Eksempelvis steg salget af Victoza med 12 procent målt i kroner i perioden.
- Vi er tilfredse med de finansielle resultater, vi har opnået i de første ni måneder af 2014. I USA klarer Levemir sig fortsat godt, og med godkendelsen af Xultophy i Europa ser vi nu frem til at lancere dette produkt i første halvår af 2015, siger topchef Lars Rebien Sørensen i regnskabet.
- Den positive salgsudvikling forventes delvist at blive modvirket af en påvirkning fra øgede rabatniveauer i USA, skriver koncernen blandt andet i regnskabet.
I de første ni måneder af 2014 viser de amerikanske salgstal en stigning på syv procent målt i kroner. I samme periode er det kinesiske marked steget med 11 procent.
På bundlinjen hiver Novo Nordisk et overskud hjem på 20 milliarder kroner. Det er en stigning på fire procent i forhold til de tre første kvartaler sidste år. Før skat ender overskuddet på små 26 milliarder kroner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker