I fremtiden kan man fylde majskolber og sukkerrester i tanken, når bilen kører tør. Novozymes lancerer således nu de første enzymer til produktion af biobrændstoffer på basis af affaldsprodukter fra landbruget. Og produktionen af enzymet er ikke så dyr.
- Vi har arbejdet på dette igennem de sidste 10 år og lovet vores kunder og markedet, at vi ville være klar i 2010. Jeg er virkelig glad for at kunne sige, at vi nu er klar. Biobrændstofproducenterne får nu den kritiske komponent, de har brug for til at kunne omdanne affaldsprodukter fra landbruget til et konkurrencedygtigt alternativ til benzin, siger Novozymes' administrerende direktør, Steen Riisgaard, i en pressemeddelelse.
Det er et gennembrud i enzymteknologien, som gør det muligt at producere såkaldt cellulosebaserede biobrændstoffer, der vil være et konkurrencedygtigt alternativ til benzin. Omkostningerne er således på niveau med benzin og traditionel ætanol med de nuværende amerikanske markedspriser.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde