Det bliver dyrere at vælge toget, når turen går til venner og familie i den anden ende af landet. DSB sætter prisen op på togbilletter fra den 19. januar. De almindelige billetter stiger med 4,2 procent, mens klippekortene stiger med 1,5 procent.
Som et plaster på såret lover DSB dog flere af de billige DSB Orange-billetter i det kommende år.
- De meget prisbevidste kunder kan rejse billigt, når de i god tid køber en DSB Orange-billet. Samtidig betyder det, at presset på de populære afgange bliver mindre, og det giver bedre rejseoplevelser for alle vores kunder, siger Mogens Jønck, kommerciel direktør i DSB, i en pressemeddelelse.
Prisstigningerne betyder for eksempel, at en enkeltrejse mellem Århus og København stiger fra 325 kroner til nu 339 kroner. Med et titurskort vil samme rejse kommer til at koste 253 kroner mod de nuværende 249 kroner.
Turen mellem Odense og København stiger 10 kroner - fra 234 kroner til 244 kroner. Et titurskort mellem Odense og København stiger fra 179 kroner til 182 kroner.
Til gengæld forbliver prisen på pendlerkort på samme niveau.
- Hovedparten af vores kunder rejser med enten pendlerkort eller 10-tursklippekort. Set i lyset af den generelle prisudvikling er det derfor kun en mindre del af kunderne, der kommer til at mærke prisstigningen, siger Mogens Jønck.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde