Nu kan danskerne hurtigt finde bredbåndshastighed
En ny hjemmeside giver mulighed for bedre at granske sine egne bredbåndsmuligheder og mobildækning.
Hvis ens fastnet bredbåndsdækning ikke er den hurtigste, kan borgere og virksomheder frem over hurtigt finde andre ydelser og teleudbydere.
Det er på hjemmesiden www.tjekditnet.dk, at man helt ned på adresseniveau kan finde ud af, hvilken hastighed der kan fås og hvilken teleudbyder, der kan levere bredbåndsforbindelsen.
Hjemmesiden tilbyder også et værktøj, hvor man kan måle hastigheden på sin nuværende bredbåndsforbindelse, oplyser erhvervs- og vækstministeriet i en meddelelse.
- Tjekditnet.dk giver forbrugere og virksomheder overblik over, hvilken bredbåndshastighed, de har adgang til på deres specifikke adresse, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
- Det gør det nemt for forbrugere og virksomheder at vælge den leverandør, der kan tilbyde den bedste bredbåndsdækning lige netop hos dem.
Samtidig giver de nye værktøjer ifølge ministeren et bedre grundlag hos forbrugere, virksomheder og kommuner for at spille en aktiv rolle i forhold til at efterspørge bedre bredbåndsdækning i deres lokalområde.
- Det kan for eksempel være i situationer, hvor flere husstande ønsker at samle deres efterspørgsel, som man har set en række steder i landet, nævner Henrik Sass Larsen.
Til sommer udvides Tjekditnet.dk med kortlægning af dækningen for mobilt bredbånd og mobiltale. Det er første gang - også i international sammenhæng - der laves en så detaljeret digital kortlægning af bredbåndsdækningen i et land.
Med lanceringen af Tjekditnet.dk følger også en ny opgørelse af den danske bredbåndsdækning.
Denne viser, at 83 procent af alle boliger og virksomheder nu har adgang til mindst 100 Mbit/s download, mens 64 procent har adgang til 30 Mbit/s upload. Det er en fremgang i forhold til tidligere år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde