En ny type sundhedsforsikring er på vej ind på det danske marked. Som patient kan man få sin egen uafhængige læge med på sidelinjen hele vejen fra første besøg hos den praktiserende læge over undersøgelse, behandling og til genoptræning. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Patienter, læger og eksperter er enige om, at sundhedsvæsnet er blevet en jungle, og at den nye type forsikring opfylder et behov. Men det er samtidig en falliterklæring for sundhedsvæsnet.
- Her er helt klart et område, hvor det offentlige sundhedsvæsen ikke leverer varen. Slet ikke, siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.
Han peger især på de 850.000 kroniske patienter med mere end én diagnose, som sendes fra afdeling til afdeling og risikerer at blive tabt mellem to stole.
Direktør Mogens Pedersen fra firmaet Doctorservice mener, at den nye type forsikring er fremtidens sundhedsforsikring.
Forsikringen dækker ikke behandling på privathospital, men hjælp til at komme godt igennem behandling i det offentlige eller til at udnytte behandlingsgarantien og få privat behandling.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) erkender, at den nye type forsikring er et symptom på, "at noget ikke bliver varetaget godt nok".
- Derfor ser jeg nødigt, at den form for forsikring breder sig, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker