Nu kan du også få posten til at hente din pakke
Post Danmark tilbyder fra og med mandag at afhente pakkepost på privates eller firmaers hjemadresse.
Mandag lancerer Post Danmark en ny tjeneste, hvor pakkeposten ikke længere kun nøjes med at aflevere pakker på din bopæl, men også tager pakker med retur.
For en merpris af 29 kroner kan man få lov at stille pakken et aftalt sted, og så lover Post Danmark at hente den inden for to dage.
- Stigningen i nethandlen betyder, at danskerne ikke bare modtager flere pakker, men også sender stadigt flere.
- Det gør vi nu lidt lettere for især private kunder og mindre netbutikker ved at tage pakkerne med fra adressen, når de bestiller en afhentning i forbindelse med køb af online pakkeporto, siger Carsten Dalbo Pedersen, der er chef for e-Commerce & Logistics i PostNord Danmark, som Post Danmark er en del af.
Helt konkret bestiller man en pakkeafhentning samme sted, hvor man køber online pakkeporto.
Så går der en besked videre til Post Danmark, der afleverer en kvittering i postkassen og sender pakken til sortering samme dag, som den bliver hentet.
Det kræver dog, at der er fri adgang til opsamlingsstedet.
- Indtil videre kan vi kun tilbyde den til kunder, der bor i villa eller rækkehus, men vi arbejder på at udvide til flere typer ejendomme, siger Carsten Dalbo Pedersen.
Post Danmark tilbyder i forvejen sine kunder at aflevere pakken på et på forhånd aftalt sted via den såkaldte Modtagerflex-ordning.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde