Nu skal alle firmaer betale minusrenter hos Nordea
Nordea lancerer fra midten af januar minusrenter for alle erhvervskunder. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
For halvanden måned siden afviste Nordea ideen. Nu skal alle virksomheder betale for at have penge i banken.
Hvis man som firma har penge på sin almindelige konto i Nordea, så skal man betale for det.
Det bliver situationen fra midten af januar, bekræfter banken, der sidder på omkring 25 procent af danske virksomheders indlån.
Det skriver Børsen torsdag.
- Vi har igennem noget tid haft negative renter for primært større erhvervskunder, og nu ændrer vi det, så vi har det for alle erhvervskunder i Nordea i erkendelse af, at renten er negativ, og at den også ser ud til at forblive negativ i en rum tid fremover, siger Michael Frisch, chef for Business Banking i Nordea Danmark, til Børsen.
Hidtil har kun Nordea-kunder med over en million kroner på kontoen betalt negative renter. Når ændringen træder i kraft i midten af januar, vil alle Nordeas erhvervskunder opleve en negativ rente på 0,5 procent.
Det er ellers kun halvanden måned siden, at Nordea Danmark-topchef Peter Lybecker afviste, at banken havde planer om at følge Jyske Banks eksempel med minusrenter for alle erhvervskunder.
I Dansk Erhverv ser cheføkonom Steen Bocian de negative renter som en konsekvens af, at Nationalbankens rente på indskudsbeviser er minus 0,65 procent.
- Det afgørende for os er, at der er konkurrence mellem bankerne, så vi ikke får negative renter til at være en ny profitskrue ligesom bidragssatserne, siger han til Børsen.
Han påpeger, at der fortsat er banker, som ikke tager negative renter på mindre indlån.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde