Nu stiger benzinprisen igen!

En stigende pris på råolie fører nu til at prisen på en liter benzin stiger med 22 øre per liter. Det skriver Business.dk.

Dermed er det i denne omgang slut med de meget lave benzinpriser, vi har haft de seneste dage. Her har benzinpriserne været på samme niveau som i 2004.

Fremover vil listeprisen for en liter 95 oktan blyfri komme op på 8,72 kroner per liter. Det er dog fortsat langt fra de skyhøje priser langt over 10 kroner, vi så tidligere på året.

Også diesel stiger med 14 øre.

Det er det seneste døgns stigning i råolieprisen og i priserne på markedet for raffinerede olieprodukter, der er skyld i stigningen.




Men vi er stadig langt fra de 10 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret