Som en direkte effekt af VKO's genopretningsplan vil 300.000 flere danskere skulle betale topskat i 2013 end næste år.
Dermed er antallet af topskatteydere tilbage på "Nyrup-niveau", skriver dagbladet Børsen.
I alt skal 850.000 danskere betale topskat, og dermed præsterer Venstre og Konservative en skarpere stigning i antallet af topskatteydere, end det nogensinde var tilfældet under tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Det er ikke noget, der huer De Konservatives skatteordfører Mike Legarth.
- Vi går med til det her fordi det vil se socialt skævt ud og være usolidarisk, hvis ikke alle bidrager til genopretningspakken. Også dem som ville have fået en fordel af topskattegrænsen, siger Mike Legarth til Børsen.
Topskattegrænsen beregnes af den del af indkomsten, der overstiger et bundfradrag på 389.900 kroner. Denne grænse er fastlåst i perioden 2011-2013.
Det får antallet af topskatteydere til at stige fra 565.000 i 2011 til 700.000 i 2012 og yderligere til 850.000 danske topskatteydere i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde