Københavns Lufthavn er på vej med en ny applikation til mobiltelefonen iPhone, som vil gøre det lettere for rejsende at finde rundt i lufthavnen. Dermed står lufthavnen helt fremme med en ny type teknologi, der gør det muligt via teknologien at finde vej indendørs.
Mange kender i forvejen teknologien fra løsninger til udendørs brug, hvor telefonen bliver et redskab til at orientere sig med.
Den nye løsning, der netop nu er til godkendelse hos iPhone-producenten Apple, gør det muligt at kende den præcise afstand til ens gate eller finde vej til nærmeste kaffebar.
- Vi oplever, at jo bedre passagererne kan planlægge deres tid i lufthavnen, desto mere stressfri og behagelig bliver deres rejse, siger Christian Poulsen, it-direktør i Københavns Lufthavne.
Med den nye app kan man skanne terminalerne for informationer med iPhonens kamera, der affotograferer interessante punkter og oplyser om afstanden til dem samt retningen.
En tilsvarende funktion ventes udviklet til Android-telefoner senere, hvis iPhone-løsningen bliver vel modtaget.
Lufthavnen anvender det fintmaskede trådløse netværk til at foretage en præcis positionering i gps-stil. Gps'en virker ikke i terminalernes bygninger af beton.
Oplysningerne er nøjagtige ned til få meter, og man håber på endnu større præcision i næste version af programmet.
Lufthavnen har allerede en eksisterende applikation til iPhone. Den er siden juli blev hentet ned af mere end 100.000 personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde