Bladkompagniet får fra 1. oktober ny direktør i form af Christian Lanng Nielsen, der afløser Lars Bock-Poulsen på posten. Christian Lanng Nielsen har flere direktørstillinger bag sig og kommer senest fra Søndagsavisen, hvor han har været direktør for de samlede distributionsaktiviteter.
Tidligere har 38-årige Christian Lanng Nielsen været chef for TDCs forlagsgruppe og direktør for installation i TDCs fastnetselskab.
- Vi har haft et bredt og kvalificeret ansøgerfelt, men Christian Lanng Nielsen stak tydeligt ud på den absolut positive måde. Han har præcis den dynamik, handlekraft og evner, der skal til for at videreudvikle Bladkompagniet til en endnu bedre drevet virksomhed, siger Bjarne Werner Munck, bestyrelsesformand i Bladkompagniet og produktionsdirektør hos Berlingske Media.
Bladkompagniet er ejet i fællesskab af Berlingske Media og JP/Politikens Hus. Selskabet omdeler årligt 95 millioner abonnementsaviser og 110 millioner løssalgsaviser og magasiner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie