Ny elektronik øger gennemsnitsprisen på en bilskade
Foto: POSSELT LÆRKE/POLFOTO
POSSELT LÆRKE/POLFOTO
Der er ingen grund til at forvente lavere priser på bilforsikringer, hvis man læser Trygs årsregnskab.
Antallet af dræbte i trafikken er faldet de senere år, ikke mindst takket være nye sikkerhedsteknologier, som mindsker antallet af uheld.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at bilforsikringen bliver billigere. Det fremgår af Trygs årsregnskab for 2017.
Her fortæller forsikringskoncernen, at antallet af skader steg sidste år, og at de også har været dyrere end tidligere.
- Bilforsikringer er fortsat et meget profitabelt segment, men der var en stigning i antallet af skader i 2017, ligesom den gennemsnitlige størrelse på skader steg som følge af, at mere elektronik gradvist bliver indført i middelklassebiler, hedder det i regnskabet.
Som et eksempel nævnes kofangeren, som i visse nye biler nu indeholder en radar, som kan advare om en mulig kollision.
Det øger sikkerheden og forhindrer uheld, men det gør også kofangeren dyrere at udskifte, når det alligevel går galt.
Tryg har dog mod slutningen af året set en stabilisering i antallet af skader, og man forventer også, at de lavere bilpriser i Danmark som følge af de ændrede afgifter vil spille positivt ind.
- Bilforsikringer er fortsat et meget vigtigt segment for Tryg, og derfor følger vi udviklingen nøje, hedder det i regnskabet.
Bil- og motorforsikringer udgør omkring 30 procent af Trygs samlede portefølje.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned