Næste år dækker Rejsegarantien også flybilletter, hvis rejsebureauet går konkurs. Tidligere var pengene spildt.
- Per 1. januar 2010 udbyder vi også erstatning på flybilletter, siger Birgitte Fjeldhoff, direktør for Rejsegarantifonden, til borsen.dk.
Meddelelsen kommer, efter at Dansk Brancheanalyse netop har udgivet en redegørelse for rejsebureauernes økonomi i 2008 og 2009.
Rejsebranchen har ondt i økonomien, og det anses for sandsynligt, at der kommer flere konkurser i 2009. Det kan betyde, at rejsegængerne taber penge på betalte rejser.
Ifølge Birgitte Fjeldhoff kommer den nye konkursforsikring efter Sterlings konkurs sidste efterår. Det betød, at mange rejsende, som havde købt flybilletter, mistede deres penge.
- Folketinget ønskede, at forbrugerne skulle have mulighed for at vælge en forsikring på flybilletter i tilfælde af konkurser. Som det er nu, er der kun forsikring på pakkeløsningerne, siger direktøren til avisens hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker