Nakskov Havn kan være godt på vej til at få udvidet sine aktiviteter ganske markant.
Skibsmæglerfirmaet Holger Kristiansens Eftf. A/S i Nakskov, i daglig tale Krinak, arbejder intenst med planer om at etablere en såkaldt bulkterminal.
- Vi er stadig i den indledende fase, og intet er afgjort endnu. Men når vi er gået i gang, er det selvfølgelig, fordi vi mener, at der er et forretningsmæssigt behov og grundlag for en terminal af den slags. Vi har haft en række forespøgrsler blandt vores kunder, og det er på den baggrund, at vi er gået i gang, forklarer direktør i Krinak, Christina Hedemark Jensen.
Etableringen skal i givet fald ske på de arealer, hvor tidligere smedefirmaet Remming & Co A/S. drev virksomhed frem til slutningen af 2008, hvor virksomheden måtte lukke.
Skibsmæglerfirmaet har efterfølgende overtaget området på Skibsværftsvej - og planlægger altså nu at få øget godsomsætningen med et nyt terminalområde.
Samlet vil der være tale om en investering på cirka 20 millioner kroner.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub