Ny havmøllepark får Rønne Havn som omdrejningspunkt
Kriegers Flak kommer til at bestå af 72 vindmøller. Alle de større komponenter udskibes fra Rønne Havn, der netop nu er i gang med at blive opgraderet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rønne Havn bliver udskibningshavn for havmølleparken Kriegers Flak, der skal opføres fra 2020.
Der bliver endnu mere liv på havnen i Rønne, når byggeriet af den store havmøllepark Kriegers Flak begynder i 2020.
Siemens Gamesa, der skal stå for opførelsen af de 72 vindmøller, har nemlig valgt den bornholmske havn som udskibningshavn for de elementer, der skal bruges.
Rønne Havn er lige nu i gang med at blive udvidet. Allerede næste år er en ny, 300 meter lang kaj færdig og klar til at tage imod gods. Samtidig øges havnedybden til 11 meter.
- Det er en ny kaj, når vi tager den i brug om to år, og den er særdeles stærk i sin konstruktion.
- Det betyder, at komponenterne kan komme tæt på kajkanten, og det har vi brug for. Vi kommer jo med elementer, der vejer over 400 ton, siger Bent Rasmussen, der er projektansvarlig i Siemens Gamesa Renewable Energy.
Han fremhæver også de gode flyforbindelser og kombinationen af Øresundsbroen og hurtigfærgen fra Ystad som afgørende for valget.
For Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er det vigtigt, at øen bliver kendt for andet end at være en yndet feriedestination.
- Bornholm er så meget mere end det, og jeg er glad for, at erhvervsaspektet ved øen nu træder tydeligt frem.
- Vi kan bygge oven på en århundredgammel maritim tradition og med det nye havneområde tage et meget nutidigt greb på det, siger hun.
Kriegers Flak kommer til at ligge i Østersøen, mellem 14 og 40 kilometer øst for Stevns.
Når den er færdig, leverer den strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet