En hidtil ukendt og hemmelig investor havde planer om at overtage IT Factory sammen med Stein Bagger og dennes partner, Allan Vestergaard.
Det fremgår af dokumenter i sagen, som ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
I modsætning til de to andre ejere var det magtpåliggende for den tredje mand, at han kunne forblive anonym. Hemmelighedskræmmeriet var så omfattende, at Allan Vestergaard i sin korrespondance med Stein Bagger betegner den ukendte mand som X.
Sammen havde Vestergaard og Bagger investeringsselskabet Agios, som Vestergaard troede, kontrollerede 65 procent af aktierne i IT Factory. Men en finansiel drejebog, som Allan Vestergaard udarbejdede for salget af IT Factory, viser, at der var en tredje investor med om bord.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker