Det bliver Mette Davidsen-Nielsen, der kommer til at sidde i direktørstolen på Information. Bestyrelsen for dagbladet har torsdag ansat hende på posten, oplyser Information.
Mette Davidsen-Nielsen afløser Morten Hesseldahl, der tidligere fik en stilling som direktør i Danmarks Radio - den nye Information-direktørs tidligere arbejdsplads.
Samtidig forlader Mette Davidsen-Nielsen posten som formand for regeringens radioudvalg. Det er blot otte dage siden, at hun blev placeret i spidsen for udvalget, der skal rådgive den kommende FM-kanal.
- Der skal under alle omstændigheder ikke være nogen habilitetsproblemer, forklarer Mette Davidsen-Nielsen til nyhedssitet Mediawatch.dk.
Den nye direktør er 45 år, hun er uddannet cand.comm. i 1993 og har haft en lang karriere på Danmarks Radio. Senest i perioden 2003-2007, hvor Mette Davidsen-Nielsen var kanalchef for DR2.
Siden 2007 har hun været selvstændig konsulent med opgaver inden for især medier og design, hun er bestyrelsesformand for Danish Crafts og formand for Kulturministeriets udvalg om programprofilen for den nye radiokanal.
Bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen siger, at Information får en direktør med stor erfaring med nichemedier:
- Mette Davidsen-Nielsen er den rigtige profil til at videreføre den meget positive udvikling, som Information har været inde i de seneste år med stigende oplag og stærke økonomiske resultater, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker