Ny kapital og nye ejerforhold i avistrykkerier
Investeringsselskabet Kirk & Thorsen nu med ind som medejer af trykkerierne i Nykøbing og Malmø - hvor Folketidende fortsat er hovedaktionær.
Avistrykkeriet Rotationen Nykøbing F. A/S på Århusvej og datterselskabet, det nye store trykkeri Malmø Tidningstryck AB, har fået ny ejerstruktur og kraftigt øget kapitalgrundlag.
Trykkerierne har fortsat Lolland-Falsters Folketidende A/S, som hovedaktionær. Men den hidtidige samarbejdspartner Mezzanin Kapital, nu med navnet Kirk & Thorsen, med adresse i Vejle, er i fremtiden medejer.
Investeringsselskabet gik ind med en ansvarlig lånekapital på 25 millioner kroner i forbindelse med etableringen af aktiviteterne i Malmø. Nu ændres lånekapitalen til aktiekapital i Rotationen Nykøbing F. A/S.
Som nævnt er Folketidende fortsat hovedaktionær med godt 50 procent af aktierne.
- Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde, siden vi etablerede Malmø Tidningstryck i starten af 2009, så det her er en naturlig udvikling, siger Lars Hvidtfeldt, formand for bestyrelsen i Lolland-Falsters Folketidende A/S.
- Med det grundlag, vi nu har, forbedrer vi vores position og muligheder på det svenske marked, hvor vi på det seneste har haft en positiv udvikling, tilføjer han.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker