Ny lov vil stoppe ordrer på solceller
Foto: (arkivfoto)
(arkivfoto)
Lokale firmaer forudser, at der i fremtiden vil blive langt mellem solcelleordrerne i ordrebøgerne, efter at en ny solcellelov i går blev fremlagt.
Regeringen har fremlagt sin nye lov om en ny solcellelov. Loven betyder, at det bliver mindre attraktivt at være solcelleejer.
I torsdags indgik regeringen en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at de nye vilkår kun skulle gælde for solcelleejere, der havde investeret i anlæggene, efter at den nye lov var blevet fremlagt. Og den melding gav travlhed for elinstallatørerne på Lolland-Falster.
- Dem, der har fået et tilbud, har haft travlt med at acceptere tilbuddet i fredags og i mandags. På de to dage har vi fået omkring 20-30 procent flere henvendelser, end vi plejer, fortæller overmontør hos Aktiv El Jens Krogh.
Travlheden kan de genkende hos solcelleproducenten Dansk Solenergi Aps i Holeby. Men travlheden vil hurtigt aftage, efter at den nye solcellelov i går blev fremlagt, forudser direktør Ken Hem Jensen.
- Vi stadig kan nå at installere, efter at lovgivningen er blevet vedtaget. Så vi vil stadig have noget travlhed i de efterfølgende måneder. Men så tror jeg, det begynder at ebbe ud, og markedet kommer til at stagnere, siger han.
Samme forudsigelse kommer fra Jens Krogh.
- Det giver et stop. Det er vi helt overbevist om. Den ordning, der kommer nu, den vil give langt mindre arbejde for private. Men vi har ordre frem til nytår, som skal udføres under den gamle ordning, så for os vil travlheden nok først aftage efter nytår, siger han.
Den nye solcellelov vil blandt andet betyde at hvis ejerne af solcelleanlæg bruger strøm om aftenen, må de fremover købe den til den normale afregningspris. I ordningen frem til 20. november 2012 var det gratis for solcelleejerne at trække overskydende strøm tilbage om aftenen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker