Ny medico-direktør

Maribo Medico A/S har udnævnt Mette Toxværd Larsen til direktør.
Den organisatoriske ændring sker som et naturligt led i Ebbe Frahms langsomme tilbagetrækning.
Han siger dog absolut ikke helt farvel til Maribo Medico, idet han fremover vil være i virksomhedens bestyrelse og direktør for Vine Ad Libitum, der deler kontor og administration med Maribo Medico A/S.
Mette Toxværd Larsen har allerede taget hul på de nye udfordringer i Maribo Medico, hvor hun har arbejdet næsten helt fra virksomhedens start. Hun blev ansat i 1998 og har været med til at sikre virksomhedens position som en af de førende leverandører af apparater, masker og tilbehør til landets søvnklinikker og de hospitalsafdelinger, der arbejder med søvn- og luftvejslidelser. Igennem de seneste år har hun fungeret som afdelingsleder og general manager.




Offentliggjort Sidst opdateret