Ny optimisme hos øremærke-pionérer
Lokalt firma har fået medvind for special-produktion.
Erhvervsmæssigt har de senere år været uhyre omtumlede for pionererne bag firmaet TraceCompany, der holder til i Erhvervspark Lolland i Holeby:
- For et halv år siden var jeg meget usikker: Enten ville vi lukke - eller også vile vi få fremgang. Nu ser det heldigvis ud til det sidste. Vi er i live - og trives.
Det konstaterer Frederik Lüttichau, der sammen med Henrik Jacobsen, som er daglig leder og direktør, er investor og drivkraften bag det ihærdige firma, som under forskellige former faktisk har været aktivt i et par årtier.
Frederik Lúttichau driver godserne Engestofte, Ulriksdal og Søholt - men “opfinder-sjælen” har han i høj grad holdt i live sammen med Henrik Jacobsen i virksomheden, der primært producerer og sælger øremærker til svin, kvæg, får og geder. Derudover har man også arbejdet med en række andre produkter med landbrugsmæssig tilknytning. Men det er øremærkerne, som har været - og er - hovedaktiviteten.
TraceCompany beskæftiger lige nu syv medarbejdere, og ledelsen er altså blevet optimistiske - igen.
TraceCompany var tidligere gennem en hektisk periode, hvor man på grund af en skrivefejl i materiale til EU-licitation måtte vinke farvel til en stor omsætning. Nu er markedet for øremærker i Danmark blevet liberaliseret, og det har skabt ny vækst i Holeby.
- I forbindelse med al tumulten om skrivefejlen mistede vi hele vores danske omsætning. Nu er vi klar igen til det danske marked, og det er klart, at vi ser store muligeder her. Realistisk tror vi på, at vi som eneste danske producent og leverandør kan få omkring 40 procent af markedet, mener Frederik Lúttichau.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub