Antallet af passagerer satte ny rekord for november i Københavns Lufthavn. I alt nåede man næsten 1,7 millioner passagerer. Det er en stigning på 12,2 procent i forhold til samme måned i fjor.
Lufthavnen har ellers haft udfordringer på grund af den tidlige vinter. Passagertallet for i år ligger knap 5000 over det tilsvarende tal for samme måned 2007, hvor den tidligere rekord blev sat.
- Det er det samme billede, som vi har set de foregående måneder med vækst på både indenrigs-, udenrigs- og transfertrafik, siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør i lufthavnsselskabet.
Han erklærer væksten meget tilfredsstillende i lyset af de aflysninger, som vintervejret har budt på.
Indenrigstrafikken steg med 18 procent i november, mens der var 11,4 procent flere passagerer til udlandet. Transfertrafikken steg med 4,8 procent.
Hidtil i år er passagertallet steget med ni procent i Københavns Lufthavn.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned