Landets fjerde største forsikringsselskab, Alm. Brand, siger farvel til yderligere 110 ansatte.
Det skriver epn.dk.
Fyringerne rammer både medarbejdere i forsikringsselskabet og bankdelen. Selskabet har dermed fyret langt over 200 ansatte inden for det seneste år.
Samtidig iværksætter koncernledelsen en række omstruktureringer, som betyder, at man lukker ni filialer i blandt andet Silkeborg og Slagelse.
Administrerende direktør Søren Boe Mortensen begrunder ifølge epn.dk de mange nedskæringer med, at koncernen med en omkostningsprocent på 18,9 ikke er konkurrencedygtig nok overfor de to hovedkonkurrenter, Tryg og Topdanmark.
Det er anden gang på et år, at Alm. Brand langer fyresedler ud. Det sker efter store milliardtab på især lån til ejendomsmarkedet.
- Med de seneste nedskæringer er vi kommet langt i vores genopretningsplan. Hvis alt går vel, venter vi allerede næste år et plus på vores bundlinje, siger Søren Boe Mortensen til epn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker