Hallen på Europavej er endnu noget bar, og det bliver ikke til indflytning 1. februar, men Brian Hansen glæder sig til det nye domicil står færdigt. Taget lægger firmaet selvfølgelig selv på. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Hunseby Tagdækning forventer at flytte ind på Europavej i Maribo sidst på foråret.
MARIBO: Egentlig skulle Brian Hansen have rykket sine to virksomheder ind i et helt nyt domicil om blot et par uger, men de seneste måneder har vejret ikke artet sig til nybyggerier. Fredag ligger sneen som et tæppe over byggepladsen, men meget af det vand, som har generet ganske voldsomt, er ved at være væk.
Den store udfordring for mig er, at der kan gå flere årtier, før en kunde får brug for mit arbejde igen.
Brian Hansen
Når byggeriet står færdigt sidst på foråret, bliver den store hal hjemsted for virksomheden Hunseby Tagdækning Aps. Dermed kan Brian Hansen flytte både den virksomhed, og lageret til de Beauty Tan-solcentre han driver på Lolland-Falster samt Sjælland, væk fra hjemadressen ved Hunseby.
- Jeg har ikke længere plads hjemme. Som det er nu, har jeg mit lager delt ud på fire forskellige adresser, og hjemme har jeg kun 110 kvadratmeter til lager, forklarer han.
Giver mere synlighed
I den nye hal, der kommer til at ligge ved siden af Maribo Bilcenter på Europavej, bliver der 800 kvadratmeter, som indrettes med lager, kontor og personalefaciliteter. Bygningen bliver med port i begge ender, så medarbejderne kan køre indenfor og læsse bilerne, og den er rykket så langt frem på grunden, at der er plads til at udvide på bagsiden - hvis det skulle blive nødvendigt.
Annonce
For Brian Hansen handler det mere om at have styr på tingenen, skabe synlighed for sin virksomhed og få samlet sit lager ét sted, end det handler om økonomi. Og synlighed får han med placeringen på Europavej.
- Det er helt sikker et godt sted at have sin virksomhed. Alle der skal ned til fastfood-restauranter, tankanlæg eller de virksomheder, som kommer her, skal forbi os. Nu håber jeg bare, at der kommer flere lokale virksomheder herud, siger han.
Fyldte ordrebøger
Han glæder sig dog over at blive nabo til Maribo Bilcenter, der er ejet af hans gamle ungdomskammerat Tommy Hansen, og til at byde medarbejderne indenfor i de nye rammer.
For Brian Hansen handler det ikke om at skulle ud at vækste, selv om der er investeret i et nyt domicil.
Det kommende kontor er endnu lidt koldt at opholde sig i, men Hunseby Tagdækning får en fremtrædende placering på Europavej, lige på den anden side af McDonald's og flere ladestationer. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
- Vi er fire mand i alt ansat, og måske skal jeg have en eller to mere ansat med tiden, men ordrebogen er fyldt ud, og vi er en passende størrelse.
Mange tror at tagarbejdet er meget sæsonbetonet, men det er det ikke, forklarer Brian Hansen. De kan arbejde året rundt, men må dog stoppe når det regner eller sner.
Bliver pengene værd
Størstedelen af kunderne finder han stadig på Lolland-Falster, hvor der både er private og erhvervskunder i ordrebogen, men han kommer også over det meste af Sjælland.
- Den store udfordring for mig er, at der kan gå flere årtier, før en kunde får brug for mit arbejde igen. Jeg har kun én gang på 30 år været ude og skifte et tag, som jeg selv havde været med til at lægge, forklarer han.
Annonce
Hvad præcist det nye domicil koster, vil Brian Hansen ikke afsløre.
- Prisen løber op, men det bliver alle pengene værd.
Seneste artikler
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Forsvaret til angreb i yacht-sag: Billeder kan have fået forkerte datoer
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold